søndag den 19. februar 2012

Tasker og puder.

Flere og flere af os bliver færdige med taskerne. Der er både små og store tasker. De mindste, vi har lavet, er mobilpungetasker. Caroline og Laura har lavet hver deres. De vil kun vise taskerne frem.....
Men heldigvis har vi en modig dreng på holdet.....som elsker at være fotomodel ;-)

Han fjoller lidt med Lisa.....

Men de to kan også være seriøse og de er indgået i et seriøst samarbejde om at lave en rund pude - håber de laver en hver - bestående af 8 felter.

Vanilla har lavet en pude, hvorpå hun har syet hama-perler, imens har Simone hygget sig med at lave perleplade.
I sidste uge har vi et kort visit af Nadja - hun begyndte på en hjertepude - den har Sandra syet færdig for hende.
Måske puden var ment som en valentinesgave?


lørdag den 11. februar 2012

Vi bliver færdige.

Siden jul har vi arbejdet på at sy tasker. Timerne er gået med at finde inspiration, at designe sin egen taske - form og farver og så at sy dem. Nu begynder taskerne at tage form og blive færdige. I går blev disse tasker færdige.
Her er Lisa med sin sorte taske med lilla ugle. Tasken er foret med hvidt stof. Måske kan du gætte, hvorfra Lisa har fået sin inspiration....

Her er Sandra med sin sorte skuldertaske - nogle vil måske kalde det et indkøbsnet. Sandra har pyntet sin taske med en nougatfarvet satinsløjfe og sorte paillietter. (Sandra var lidt skeptisk i starten, og ville gerne slippe lidt nemt, men jeg tror, hun er glad for, at jeg var lidt "skrap" ved hende undervejs. Jeg synes i hvert fald, hun har fået lavet en fin og brugbar taske - vel og mærke en taske hun selv har designet. Anette)

Der er flere tasker på vej:

Fiona arbejder hårdt på at få syet sin tyrkise taske færdig.
Den er pyntet med romber, der er applikeret på, en sølvkæde
og en blondesløjfe. Hun er begyndt at sy den sammen ;-)

Caroline og Laura har syet næsten ens mobilpunge med ugler!
De mangler kun det allersidste, nemlig tryklåsen.
Dette er Kristines taske. Den er faktisk færdig og er
blevet til en fin skuldertaske med en stroplukning.